Bryggeren i Nexø hed P.W.Sode ;  det blev omdøbt til ” pis videre Sode”,  Sode var en meget dygtig reklame mand, et af hans slogan blev der lavet om på, så det kom til at hedde “dit øl mit øl Nexø skidt øl”. istedet for Nexø hvidtøl.. Det var ikke retfærdigt da Nexø øllet var kraftigt og havde en virkelig god smag. især jule øllet var populært, risengrød i mit hjem uden nexø nisse øl var utænkeligt.

 

Hans Berg i Nexø lavede øl nr.1 – 2 – og nr 3, det var så tyndt, at kunderne gav det tilnavnet ” Hans Bergs bøjsa sjølla”.

 

I Rønne gik det ud over Brygger Gad , der kaldte man hans øl for “Gadda pis”, men det var nu ikke fortjent, det smagte virkelig godt.  Hvis man talte pænt om gads øl, så hed det gadda drikka

 

Bryggeren i Hasle sagde,  selv om man hældte vand på flasker, så kan man ikke tjene penge på, at sælge det som øl.

 

Min kones farfar Edwin Hansen, der kørte øl bilen hos Gad i 1937 fortalte, at der kom en bondemand ude fra Torneværksvej, der ville købe en tønde surt hvidt øl , som han  ville spæde op med vand til sine høst folk, som han sagde “det læsker så dejligt”.

 

På mosteriet  Langedeby, nede ved nexø hos Hjort arbejde der en finurlig mand, når kunderne spurgte hvad der skete med de mange orme, der var i æblerne svarede han , der hvor vi pressede mosten, har vi et lille rør i siden af maskinen, så kan ormene komme ud og falde ned i en spand, da han på et tidspunkt var indlagt på sygehuset i Rønne, spurgte sygeplejersken hvad han skulle have at drikke til maden, ormevand tak.

 

 

Jeg talte med en mand, som arbejde i Rutsker brugs i 1946, som medhjælper han fortalte, at de kaldte Brygger Gads øl for “gadda pympa” . Brugsen fik leveret øl og vand fra Rønne bryggeri, De fik også Øl fra Hasle bryggeri samt sodavand fra Consol i Rønne , han fortalte at Thingaard fra Consol, var den enerste der gav en gratis sodavand, som tak for hjælpen.