Historie

For enden af Nørregade og Hallandsåsen matr. nr. 392  boede der en familie, der efter sigende lavede godt øl. Jeg har engang talt med en ældre dame, Gerda Wullum der havde arbejdet i Nexø Bryggeris mejeriudsalg.

 

Bryggeriet havde bygget et nyt mejeri, det blev senere indrette til sodavandsfabrik, hun var der fra 1909 til 1910, da hun måtte stoppe, hun ikke kunne tåle, den kolde og fugtige butik der var uopvarmet. Gerda fortalte om det lille bryggeri som hun kaldte “julestuen”, hun kunne huske, at hun i 1905 købte 2 potter øl som hun fik i en mælkespand , det kostede 50 øre.

 

Ejeren hed Erik Gustav Petersen, der kom fra Sverige for at ernære sig som stenhugger, Første gang jeg støder på han er i Aarsdale fiskerleje ifbm. folketællingen i 1870, da er han 32 år og gift med en Bornholmer, Elisabeth Christine Pedersen født Hansen. De fik fire børn, den ældste Andreas Godfred Pedersen blev født i 1865, Peter Edvart Pedersen født i 1868, datteren  Ane Helene Pedersen blev  født 1871, den mindste Cesilia Pedersen blev født i Nexø i 1874, de andre tre børn blev født i Ibsker sogn.

 

Erik Gustav Pedersen fik borgerskab den 7 maj 1892 som brygger, da var han 55 år gammel, dvs. han har drevet Bryggeri indtil han blev 75 år gammel, da blev bryggeriet blev nedlagt iflg. Bryggeri Tidende fra 1912, om det er tilfældet vides ikke med sikkerhed.

 

Ejendommen eksisterer stadigvæk, men pga. vej regulering er den ændret en smule, det kan du se på billedet fra 2008 af ejendommen , du kan sammenligne med det gamle billede, hvor Erik Gustav og Elisabeth Petersen står udenfor deres ejendom.

Hvor gammelt billedet er vides ikke.

Etiketter fra Erik Gustav Pedersen Nexø

Ingen etiketter !

Billeder fra Erik Gustav Pedersen Nexø


På billeder ses ølbrygger og stenhugger Gustav Pedersen ( han kom fra sverige) og hans kone, ved deres bolig/bryggeri



Foto fra 2008