Mosteriet Langedeby blev starter af Aksel Hjort , fremstilling af den første most skete i 1936 det drejede sig om 11 flasker , æblerne blev hakket på en gammeldags kød hakkemaskine med håndsving ,det var den samme som blev brugt til at hakkede kød med . Flaskerne blev lukket med korkprop og der blev bundet over flasken  da de skulle pasturiseres i grukedlen/murpanden også skulle de bindes over med et bånd for ikke at proppen  skulle knalde og så var den gået væk for der opstår et ret stort tryk i sådan en flaske når man opvarmer den ,for når man varmer en flaske ,selv om den står i vand der koger så vil man ,hvis man tager temometret i den  vil man opdage at vandet koger og bobler mere ved flasken , men vandet i flasken er to til fire grader koldere end udenfor det er den fysiske lov der gør sig gældende.I 1937 lavede vi 18,000 flasker . Så fik vi maskiner fra Rynkeby og det var sådanne håndbetjente maskiner med et stort håndsving på så stod der en kasse så førte man æblerne ind med den anden hånd for at få dem mod riven og så fik vi en presse hvor man stablede op i stavlede på hverandre og fik en halvsnes stavler på  hverandre der lagde man en planke over der var beregnet til et skruestik så havde man lige som et skruestik en tvinge så tvingede man det ned og så løb saften ned i  opsamler bakke og så samlede vi nogle tønder det var træ tønder dengang og vi havde kun bøgetræs tønden for most kan ikke opbevares i jern for  den opløser jernet.samtidigt med det købte vi flasker og man kunne bruge patent propper men vi fik en særlig maskine så vi kunne trykke blik propper på flaskerne. så fik vi nogle maskiner så vi kunne bruge motorkraft så vi kunne rive med motor og en presse der var endnu større , men vi pasturiserede stadigvæk i murpanden indtil 1940 så byggede vi det nye mosteri ,  vi fik endnu større maskiner og en dampkeddel. Så kom restriktionerne under krigen. der måtte kun fremstilles æblemost af så mange kg. æbler, som varedirektoratet bestemte når kunderne afhentede deres most ,skulle de kvittere for den.men der kom aldrig nogen og kontrollerede sedlerne.  Vi kunne nu stable flaskerne i nogle store jernkar hvor vandet kom ind under flaskerne og dampen kom så ud i stråler i hjørnet så vandet kunne cirkulere rundt i karet for at få flaskerne mere ensartet opvarmet og for at få bevægelse i vandet og som jeg sagde før, er der stadigvæk forskel på temperatur i flasken og i karet, så kørte vi med det nogle år, så fik vi større damp kedel og større mosteri maskiner og presse. Før vi gik over til at pasturisere mosten over en klokke som det hed så brugte vi en  tappemaskine som vi havde fået lånt af Brygger Madsen i Svaneke.( maskiner kan ses i udstillingen på kastanievej) Det var en 4 rørs maskine med hævert systemet, før den tid brugte vi en almindelig øl kran at  tappe med ,vi drejede hanen for hver flaske så det var et stort fremskridt da vi fik lånt denne her øltappemaskine af Brygger Madsen i Svaneke han brugte den ikke selv da han havde hævet med at lave øl. Så kørte vi med sådan en klokke, hed det  hvor mosten løb indvindigt det var en dobbelt klokke der havde fasong som en stor kirkeklokke(baumandsklokke)  så løb mosten indvendigt og vandet udvendigt og det blev holdt varmt med damp fra dampkedlen og var håndstyret ,men klokken den fik jo ende da den var af alluminium og den blev meget tæret  af mosten ,men så købte vi en pladepasteure fra et mejeri og den opvarmer mosten på den måde at den står ovenpå en stor vandbeholder hvor der er damp inden i og dampen styres ved et automatisk styre greje så der altid holdes en passeligt varme så pumpes det varme vandet mod plade pasturen, men når vi bruger varmt vand så er det fordi at mosten kommer på i så tyndt et lag på disse her plader så den vil blive branket hvis vi brugte damp, men vandet brænder ikke så meget som damp derfor bruger man vand  varmt vand. Når man anbefalte  at tappe mosten varmt så var det fordi at smagsstofferne holdt sig bedre ved en kortvarig opvarmning end som når man havde dem stående i pastureserings kar, hvor de blev opvarmet i 78 grader i en halv time for at være sikker på at mugskimlen var dræbt og det er som regel  den der er årsag til at mosten ikke holder sig og når mosten ikke holder sig så begynder den at gære og undertiden sprænges flaskerne eller kan man når man trækker flasken op og holder den vandret så vil en gæret flaske virke som en jetjager og ryge ud af hånden på en og ryge bagud så meget energi er der i den gærede mosten.Den gærede mosten den har en smag der meget ligner champagne, der går en historie som skal være sandfærdig ,det var forgået på en eller anden restauration ,når gæsterne havde fået rigeligt at drikke så havde tjeneren  opdaget at smagsevnen var nedsat ,så skænkede han æblemost i stedet for champagne, men han fik en over næsen for det  var falsk vare reklame, men ellers havde vi en lang periode hvor vi fremstillede løn most og løn most det var et ord som at en skole inspektør han ringte til mig og spurgte hvad det var for noget det havde han aldrig truffet tidligere og løn most det brugte man ved det at man skulle have løn for sit arbejde derfor kaldte man det løn most det er vist en betegnelse der kommet syd fra for det er hele mostbevæglesen den er kommet syd fra både fra frankrig og tyskland der har de lavet most i mange år , vi har aldrig  haft så mange æbler i danmark at vi har kunnet fundet på sådan noget ,men så lavede vi lønmost folk kom med deres æbler og mange kom med meget fine æbler og mange kom med æbler der ikke var så overdrevet fine og mange havde brugt forskellige hånd redskaber til at samle dem sammen og til at øse dem op i sækkene med ,men vi tømte ikke altid sækkene ud så vi så ikke altid hvordan æblerne havde det, sommetider måtte de tage varene med hjem igen og så var der nogle der sagde hvad vi så gjorde med masken når der var orm  i ja  sagde ham manden der passede pressen der er et rør på pressen hvor ormen kravler ud igennem og den var vældig godt stukket ud og den brugte jeg også så kaldte folk det for ormevand og tvillingevand, vi begyndte mosterier dengang vi fik tvillinger og da havde jeg noget most med ud til vores læge så spurgte jeg ham, nu er han jo altså død for mange år siden, men han sagde medens han holdt flasken op imod lyset ,det ligner tis , det kunne jeg ikke være modstander af det har den brune farve, det havde ikke den klare farve som det fik senere.  Folk ikke altid så mange flasker med som de havde æbler til så fik de en tilgode seddel og så kunne de hente æbler senere hen på sæsången.og der var sådan at vi satte et skilt op i mosteriet hvor der stod tag den most de har tilgode og betal en anden gang og vi havde forbavsende mange mennesker der siger hvor kan i gøre det for folk kan jo tage uden at betale , men så sagde jeg at det kan de godt ,men de snyder aldrig en fattig mand og jeg har aldrig opdaget at der er nogen der har taget varer der ikke har villet betale, ofte har vi truffet folk der kommer hen til os og fortæller at de har været på mosteriet og hentet most forledendag og vi skylder dig, og siden har de kommet og taget  og folk har hent og siden betalt og ellers lægger de pengene så vi kan ikke klage .de første år vi begyndte med løn most fik vi 18 øre for en halv flaske og 22 øre for en hel flaske og den gang var det en meget fin forretning det var en virkelig god dagløn for virksomheden ,men de senere år har driftsomkostningerne steget kolosalt hvoraf renten er en af de omkostningsposter som løber med for alle virksomheder alle de som vi handler med de har pålagt rente omkostninger og de vi handler med de har folk i arbejde som også er besjælet med renteomkostninger for deres hus og hjem og vi hørte forleden dag i radioen at en arbejder der i 1970 og til 1980 hvor lønnen havde steget 70,000 kr.var der kun blevet 700 kr. til rest til arbejderen., bagefter denne udsendelse kom en konsulenten fra lo i radioen og han blev spurgt om det passede de der tal der var blevet opgivet og han måtte desværre indrømme at det havde sig rigtighed at ud af  10,000 kr. fik arbejderen kun forbedret sig købekraft med 700 kr. så kan vi bedre forstå at det ikke er økonomisk med mindre virksomheder længere idag, også skal det være store virksomheder de skal producere en masse varer for ellers bliver omkostningerne pr. vare enhed  alt for store. vi kan ikke sætte håndarbejde ind  da vi ikke kan konkurere med maskiner og deri ligger årsagen til små virksomheders tilbagegang og ophør.Vi havde efter krigen enkelte år hvor vi ikke havde frugt nok så kunne vi få frugtkoncentrat , det er inddampet æblemost som så bliver til en sirupagtig masse som vi fik leveret i tromler fra et firma i københavn ,det var mosten fra Yugoslavien , men når man inddamper mosten  forsvinder der en hel masse smagsstoffer, dengang havde vi et ret stort mostsalg og man kunne ikke bruge endbart  koncentrat da den ikke smagte så godt så vi brugte kun ½ koncentrat og ellers almindelig most imellem ,men  for at holde på kunderne  blev vi nødt til det. I mosteriets storhedstid blev der produceret mellem 100,000 og 150,000 flasker om året. I 1980 har vi kun presset most 2 gange og når vi presser most går der ca. 900 kg æblet til et pres  det er ca. 3600 flasker most. til den produktion skal der bruges 3 mand den ene dag også skal mosten stå og klares men dog kun 3 mand den anden dag. Klarings processen foregår på denne måde at man kommer enzymer i mosten  for at nedbryde pektin stofferne i mosten, pektinstoffet i mosten er klæbrig masse et klæbrigt stof som holder sig flydende og bevirker at de små æble partikler i mosten ikke kan falde ned og bundfældes , når det så får stået og det er mærkligt nok når man hælder 5 gram husblas i pr. 100 ltr. most og når man hælder husbladsen i så affarves mosten der er næsten ligeså når man slår flød i kaffe, sådan synes det de små æble partikler pektin stoffet opløses så hurtigt  så man kan se at de små partikler falder til bunds. Men under krigen dengang vi var afspærret fra det øvrige Europa da lavede vi noget der hed så tørrede vi æble tresterne , det er et tysk ord der betyder at det der bliver tilbage når man presser mosten , under krigen var vi så national bevidste at vi kaldte det for æblekvas det var et dansk ord der blev brugt under krigen man ville ikke bruge de tyske ord som hed trester de træster skulle tørres så vi fik lavet på lofter vi havde jo dampkedlen på loftet fik vi lavet nogle tørre bakker , når mosten blev presset var tresterne i plader så vi måtte skaffe en piggetærske den arveterede vi efter og fik 4 tilbud, men piggetærsker var nogen tærskemaskiner man brugte til (?) i gamledage kunne man trække dem med et håndtag , men som regel havde man en heste gang til at trække dem. Oppe på lofter fik vi indretter en tørre stue og vi fik anskaffet en kalorifer hvor dampen gik op igennem også havde vi blæser på så blæste vi varm luft hen. Den var storforbruger af damp , men vi havde altså brænde nok, vi fik  brænde tildelt af amts brænde nævnet og vi fik så rigeligt tildelt så vi havde brænde nok , men ellers  fyrede vi med skryner og med spildolie , spildolien den blandede vi op med savsmuld det brændte ganske udmærket , men det røg noget i dag havde det vel ikke gået vi må ikke ryge i luften , men det var ellers en meget fin forretning at lave trester . Trester blev brugt til stivelsesstoffer til sukker og marmelade industrien der brugte man pektinstoffer, tidligere fik man pektinstoffer fra normandiet hvor de har en stor most og vin produktion , vi fik op til 2,50 pr. kg. det var en fabelagtig pris man kunne få for dem ellers kørte vi dem  ned i løkken og gav  kørene dem at æde. Der er mosterier over som har tjent enormt så at de har fået moderniseret deres virksomhed på den konto efter hvad de selv har fortalt ,det var som sagt et krigsfenomæn . Jeg var på mostkursus i Schweis der havde de tørrede trester det foregik på samme metode  som  cementovne eller den tørreovn de har på hør fabrikken (aakirkeby)til at tørre lucerne på det er samme system , det er en ovn der går rundt der blæses varm luft ind i og når ovnen går rundt så vendes det materiale der skal tørres det falder ned i den tørre luft og så glider det ud. Der havde de hele bjerg i laden af sådanne tørrede trester, og vi andre havde bare i sække , men som sagt der var en god forretning , men det var noget arbejde fordi vi måtte løbe der om aftenen og tørre æbletrester for det går hurtigt i gæring . Most som vi pressede den ene dag  den skulle tappes inden næste aften for ellers havde den begyndt at gære, for om efteråret  er luften fuld af gærsvampe.Vi havde en mand der holdt lidt af bayersk øl, når der var flasker der havde gæret trak han dem op og de skummede lidt og så sagde han at det var sager og det smagte  godt ,men smag og behag er forskelligt  noget var mig ligeså godt som den billige vin man køber , men smag kan ikke diskuteres.

Jens Georg Jacobsen mangeårigt medarbejder på frugtplantagen er død kort før nytår 2006/07  95 år gammel. som 16 årig begyndte han at arbejde for Axel Hjorth hvilket han nesten gjorde hele sit liv bortset et par korte perioder feks. da han aftjenre sin værnepligt , det vil sige han arbejde på frugtplantagen og var rmed fra man startede mosteriet og til mosteriet lukkede,men han fortsatte sit virke på ejendommen, Jens Georg var en utrolig praktisk og kreativ medarbejder der med sin særdeles veludviklede fingersnildhed og opfindergen fik grejet på ejendommen til at virke uden Jens Georg medvirken på mosteriet var det nok tvilvsomt at det overlevede de mange år i aktiv tjæneste.