Historie

Historien er en afskrift af en samtale jeg havde med Axel først i firserne.

Mosteriet Langedeby blev starter af Axel Hjort , fremstilling af den første most skete i 1936, det drejede sig om i alt 11 flasker.  Æblerne blev hakket på en gammeldags, kød hakkemaskine med håndsving ,det var den samme som de brugt til at hakkede kød med . Flaskerne blev lukket med korkprop og der blev bundet over flasken,  da de skulle pasturiseres i grukedlen/murpanden, så skulle de bindes over med et bånd, for ikke at proppen skulle knalde og så var den gået væk, for der opstår et ret stort tryk i sådan en flaske, når man opvarmer den, for når man varmer en flaske ,selv om den står i vand der koger så vil man, hvis man tager temometret i den,vil man opdage at vandet koger og bobler mere ved flasken, men vandet i flasken er to til fire grader koldere end udenfor, det er den fysiske lov der gør sig gældende.

I 1937 lavede vi 18,000 flasker, så fik vi maskiner fra Rynkeby og det var sådanne håndbetjente maskiner, med et stort håndsving på, så stod der en kasse, så førte man æblerne ind, med den anden hånd for, at få dem mod riven og så fik vi en presse, hvor man stablede op i stavlede på hver andre og fik en halvsnes stavler på  hverandre, der lagde man en planke over, der var beregnet til et skruestik, så havde man lige som et skruestik, en tvinge så tvingede man det ned og så løb saften ned i  opsamler bakke, så samlede vi nogle tønder, det var træ tønder dengang og vi havde kun bøgetræs tønden, for most kan ikke opbevares i jern, for  den opløser jernet.

Samtidigt med det købte vi flasker og man kunne bruge patent propper, men vi fik en særlig maskine så vi kunne trykke blik propper på flaskerne.

Så fik vi nogle maskiner, så vi kunne bruge motorkraft, så vi kunne rive med motor og en presse der var endnu større, men vi pasturiserede stadigvæk i murpanden indtil 1940, så byggede vi det nye mosteri. Vi fik endnu større maskiner og en damp kedel.

Så kom restriktionerne under krigen. der måtte kun fremstilles æblemost af så mange kg. æbler, som varedirektoratet bestemte, når kunderne afhentede deres most ,skulle de kvittere for den, men der kom aldrig nogen og kontrollerede sedlerne.

Vi kunne nu stable flaskerne, i nogle store jernkar hvor vandet kom ind under flaskerne og dampen, kom så ud i stråler i hjørnet, så vandet kunne cirkulere rundt i karet, for at få flaskerne mere ensartet opvarmet og for at få bevægelse i vandet og som jeg sagde før, er der stadigvæk forskel på temperatur i flasken og i karet, så kørte vi med det i nogle år, så fik vi større damp kedel og større mosteri maskiner og presse.

Før vi gik over til at pasturisere mosten, over en klokke som det hed, så brugte vi en  tappemaskine, som vi havde fået lånt af Brygger Madsen i Svaneke.

Det var en 4 rørs maskine med hævert systemet, før den tid brugte vi en almindelig øl kran at  tappe med, vi drejede hanen for hver flaske, så det var et stort fremskridt, da vi fik lånt denne her øltappemaskine af Brygger Madsen i Svaneke, han brugte den ikke selv, da han havde hævet med at lave øl.

Så kørte vi med sådan en klokke hed det,  hvor mosten løb indvendigt, det var en dobbelt klokke der havde form som en stor kirkeklokke, (baumandsklokke)  så løb mosten indvendigt og vandet udvendigt og det blev holdt varmt med damp fra dampkedlen og var håndstyret, men klokken den fik jo ende, da den var af aluminium og den blev meget tæret  af mosten, men så købte vi en pladepasteure fra et mejeri og den opvarmer mosten på den måde, at den står ovenpå en stor vandbeholder, hvor der er damp inden i og dampen styres ved et automatisk styre greje, så der altid holdes en passeligt varme, så pumpes det varme vandet mod plade pasturen, men når vi bruger varmt vand, så er det fordi at mosten kommer på i så tyndt et lag, på disse her plader så den vil blive branket, hvis vi brugte damp, men vandet brænder ikke så meget som damp, derfor bruger man vand  varmt vand.

Når man anbefalte at tappe mosten varmt, så var det fordi at smagsstofferne holdt sig bedre ved en kortvarig opvarmning, end som når man havde dem stående i pastureserings kar, hvor de blev opvarmet til 78 grader, i en halv time for at være sikker på, at mugskimlen var dræbt og det er som regel den, der er årsag til at mosten ikke holder sig og når mosten ikke holder sig, så begynder den at gære og undertiden sprænges flaskerne, eller kan man når man trækker flasken op, og holder den vandret, så vil en gæret flaske virke som en jetjager og ryge ud af hånden på en og ryge bagud, så meget energi er der i den gærede most.

Den gærede mosten, den har en smag der meget ligner champagne, der går en historie som skal være sandfærdig ,det var forgået på en eller anden restauration ,når gæsterne havde fået rigeligt at drikke, så havde tjeneren  opdaget at smagsevnen var nedsat, så skænkede han æblemost i stedet for champagne, men han fik en over næsen for det, da det var falsk vare reklame.

Ellers havde vi en lang periode, hvor vi fremstillede løn most og løn most, det var et ord som, at en skole inspektør, han ringte til mig og spurgte, hvad det var for noget, det havde han aldrig truffet tidligere, og løn most det brugte man ved det at man skulle have løn for sit arbejde, derfor kaldte man det løn most, det er vist en betegnelse der kommet syd fra, for det er hele most bevægelsen, den er kommet syd fra, både fra frankrig og Tyskland, der har de lavet most i mange år, vi har aldrig haft så mange æbler i Danmark, at vi har kunnet fundet på sådan noget, men så lavede vi lønmost.

Folk kom med deres æbler og mange kom med meget fine æbler og mange kom med æbler, der ikke var så overdrevet fine og mange havde brugt forskellige hånd redskaber, til at samle dem sammen og til at øse dem op i sækkene med, men vi tømte ikke altid sækkene ud, så vi så ikke altid hvordan æblerne havde det, sommetider måtte de tage varerne med hjem igen også var der nogle der sagde, hvad vi så gjorde med masken når der var orm i, ja  sagde ham manden der passede pressen, der er et rør på pressen, hvor ormen kravler ud igennem og den var vældig godt stukket ud og den brugte jeg også, så kaldte folk det for ormevand og tvillingevand, vi begyndte mosterier dengang vi fik tvillinger og da havde jeg noget most, med ud til vores læge, så spurgte jeg ham, nu er han jo altså død for mange år siden, men han sagde medens han holdt flasken op imod lyset, det ligner tis, det kunne jeg ikke være modstander af, det har den brune farve, det havde ikke den klare farve som det fik senere.

Folk havde ikke altid så mange flasker med, som de havde æbler til, så fik de en til gode seddel, også kunne de hente æbler senere hen på sæsongen.

Og der var sådan, at vi satte et skilt op i mosteriet hvor der stod, tag den most de har til gode og betal en anden gang, vi havde forbavsende mange mennesker der siger, hvor kan i gøre det, for folk kan jo tage uden at betale, men så sagde jeg at det kan de godt, men de snyder aldrig en fattig mand, og jeg har aldrig opdaget, at der er nogen der har taget varer, der ikke har villet betale.

Ofte har vi truffet folk, der kommer hen til os og fortæller, at de har været på mosteriet og hentet most forleden dag og vi skylder dig, og siden har de kommet og taget og folk har hent og siden betalt og ellers lægger de pengene, så vi kan ikke klage.

De første år vi begyndte med løn mos,t fik vi 18 øre for en halv flaske og 22 øre for en hel flaske og den gang var det en meget fin forretning, det var en virkelig god dagløn for virksomheden, men de senere år har driftsomkostningerne steget kolossalt hvoraf renten er en af de omkostningsposter som løber med for alle virksomheder, alle de som vi handler med, de har pålagt rente omkostninger og de vi handler med, de har folk i arbejde som også er besjælet med renteomkostninger for deres hus og hjem og vi hørte forleden dag i radioen at en arbejder der i 1970 og til 1980 hvor lønnen havde steget 70,000 kr. var der kun blevet 700 kr. til rest til arbejderen.

Bagefter denne udsendelse, kom en konsulenten fra LO i radioen og han blev spurgt om det passede, de der tal der var blevet opgivet og han måtte desværre indrømme at det havde sig rigtighed, at ud af 10,000 kr. fik arbejderen kun forbedret sig købekraft med 700 kr. så kan vi bedre forstå at det ikke er økonomisk med mindre virksomheder længere idag, også skal det være store virksomheder de skal producere en masse varer, for ellers bliver omkostningerne pr. vare enhed  alt for store.

Vi kan ikke sætte håndarbejde ind, da vi ikke kan konkurreres med maskiner og deri ligger årsagen til små virksomheders tilbagegang og ophør.

Vi havde efter krigen enkelte år, hvor vi ikke havde frugt nok, så kunne vi få frugtkoncentrat , det er inddampet æblemost, som så bliver til en sirupsagtig masse, som vi fik leveret i tromler fra et firma i København, det var mosten fra Jugoslavien, men når man inddamper mosten, forsvinder der en hel masse smagsstoffer, dengang havde vi et ret stort mostsalg og man kunne ikke bruge end bart  koncentrat, da den ikke smagte så godt, så vi brugte kun ½ koncentrat og ellers almindelig most imellem ,men for at holde på kunderne  blev vi nødt til det.

I mosteriets storhedstid, blev der produceret mellem 100,000 og 150,000 flasker om året. I 1980 har vi kun presset most 2 gange, og når vi presser most, går der ca. 900 kg æblet til et pres, det er ca. 3600 flasker most.

Til den produktion, skal der bruges 3 mand den ene dag, også skal mosten stå og klares, men dog kun 2 mand den anden dag.

Klarings processen foregår på denne måde, at man kommer enzymer i mosten, for at nedbryde pektin stofferne i mosten, pektinstoffet i mosten er klæbrig masse, et klæbrigt stof som holder sig flydende og bevirker at de små æble partikler i mosten, ikke kan falde ned og bundfældes. Når det så får stået og det er mærkeligt nok, når man hælder 5 gram husblas i pr. 100 ltr. most og når man så hælder husbladsen i, så affarves mosten det er næsten ligeså, når man slår flød i kaffe, sådan synes det de små æble partikler, pektin stoffet opløses så hurtigt, så man kan se at de små partikler falder til bunds.

Men under krigen dengang vi var afspærret, fra det øvrige Europa, da lavede vi noget der hed, så tørrede vi æble tresterne, det er et Tysk ord der betyder, at det der bliver tilbage når man presser mosten.

Under krigen var vi så national bevidste, at vi kaldte det for æblekvas, det var et dansk ord der blev brugt under krigen, man ville ikke bruge de Tyske ord som hed trester, de trester skulle tørres så vi fik lavet på lofter, vi havde jo dampkedlen på loftet, fik vi lavet nogle tørre bakker , når mosten blev presset var tresterne i plader, så vi måtte skaffe en pigge tærske, den averterede vi efter og fik 4 tilbud, men pigge tærsker var nogen tærskemaskiner man brugte til, (?) i gamle dage kunne man trække dem med et håndtag, men som regel havde man en heste gang til at trække dem.

Oppe på lofter fik vi indretter en tørre stue og vi fik anskaffet en kalorifer hvor dampen gik op igennem, også havde vi blæser på så, blæste vi varm luft hen. Den var storforbruger af damp , men vi havde altså brænde nok, vi fik  brænde tildelt af Amts brænde nævnet og vi fik så rigeligt tildelt, så vi havde brænde nok, men ellers  fyrede vi med skryner og med spildolie , spildolien den blandede vi op med savsmuld, det brændte ganske udmærket , men det røg noget, i dag havde det vel ikke gået, vi må ikke ryge i luften, men det var ellers en meget fin forretning at lave trester .

Trester blev brugt til stivelsesstoffer, til sukker og marmelade industrien, der brugte man pektinstoffer, tidligere fik man pektinstoffer fra normandiet, hvor de har en stor most og vin produktion.

Vi fik op til 2,50 pr. kg. det var en fabelagtig pris, man kunne få for dem, ellers kørte vi dem  ned i løkken og gav  kørene dem at æde.

Der er mosterier over, som har tjent enormt, så at de har fået moderniseret deres virksomhed på den konto. efter hvad de selv har fortalt ,det var som sagt et krigs fænomen . Jeg var på mostkursus i Schweiz,  der havde de tørrede trester, det foregik på samme metode  som  cementovne, eller den tørreovn de har på hør fabrikken (Aakirkeby) til at tørre lucerne på, det er samme system.

Det er en ovn der går rundt, der blæses varm luft ind i og når ovnen går rundt, så vendes det materiale der skal tørres, det falder ned i den tørre luft og så glider det ud.

Der havde de hele bjerg i laden, af sådanne tørrede trester, og vi andre havde bare i sække , men som sagt der var en god forretning , det var noget arbejde, fordi vi måtte løbe der om aftenen og tørre æble trester, for det går hurtigt i gæring.

Most som vi pressede den ene dag, den skulle tappes inden næste aften, for ellers havde den begyndt at gære, for om efteråret  er luften fuld af gærsvampe.

Vi havde en mand der holdt lidt af bayersk øl, når der var flasker der havde gæret trak han dem op og de skummede lidt og så sagde han, at det var sager og det smagte  godt ,men smag og behag er forskelligt, noget var mig ligeså godt, som den billige vin man køber , men smag kan ikke diskuteres.

 

Jens Georg Jacobsen mange årigt medarbejder på frugtplantagen, er død kort før nytår 2006/07  95 år gammel.

Som 16 årig begyndte han, at arbejde for Axel Hjorth, hvilket han gjorde næsten hele sit liv, bortset et par korte perioder, feks. da han aftjenre sin værnepligt ,det vil sige han arbejde på frugtplantagen og var med helt fra starten af mosteriet og til mosteriet lukkede, men han fortsatte sit virke på ejendommen.

Jens Georg var en utrolig praktisk og kreativ medarbejder, der med sin særdeles veludviklede fingersnildhed og opfindergen, fik grejet på ejendommen til at virke, uden Jens Georg medvirken på mosteriet, var det nok tvilvsomt at det mosteriet overlevede de mange år.

Etikketer fra Langedeby Mosteri


frugtplantagen langedeby


Diverse effekter fra Mosteriet

Jeg fik fat på et par af regningsblokkene efter mosteriet var lukket.


a1

Mosteriet var på forkant med udviklingen, hverken Rønne eller Nexø Bryggeri fik anskaffet plastik kasser.

 


Gruppe billede af deltagerne, der var på studietur til tyskland i 1960.

 Axel Hjorth er nr 6 fra venstre i 2 række

matrice

Matrice der blev brugt, når man skulle male mosteriets navn på træ kasserne, jeg har fået den af Axel Hjorth.



Kuverten er lyse blå, brevet er sendt julen 1950

a4

Most pumpe fra mosteriet, jeg købte det af en kammerat, der havde købt pumpen på mosteriet