Historie

Erthmann Munkegade 8 (55) Nexø

Frederik Juul Erthmann overtager hele ejendommen/forretningen den 28/9-1869 efter sin mor Johanne Margaretha Gjerrov der var enke efter Kvaseskipper Købmand samt medlem af Nexø kommunalbestyrelse Lars Juul Erthmann der døde den  25/2-1855.

 

Af hovedbogen som jeg har set står der bla flg. vedrørende sodavandsfabrikken den 10 Januar 1877 indkøbtes et sodavands apparat til 1425.- samt 5000  vandflasker fra  Aalborg til 412.-. 3000 vandflasker fra Lybgby Glasværk til 240,-. 5000 stk. korkpropper til 55kr. samt10 pund flaske tråd til 9,90. Det er den investering  Frederik Juul Erthmann brugte til at starte sin sodavandsfabrikken . I bogen kan man også se at netto indtægten i 1877 var 336,52  i 1878 var den steget til 505,92. i 1879 var det 507,45 .I 1880 var den en stor stigning til 700,- kr og i 1881 VAR DEN 800,- kr. I 1886 blev der købt 35000 vandpropper. Hvornår man lukkede fabrikken er uklart men i vejviseren fra 1902 og 1910 var der en annonce for fabrikken , men om den stadig var aktiv  på det tidspunkt er spørgsmålet

 

Avlsbruger.købmand. vognmand samt mineralvands fabrikant  Frederik Juuel Erthmann blev født den 24-11-1840  døde den 5-4-1916  75 år gammel. Hans kone døde den 5 april 1916 75½ år gammel.

 

Sodavandsfabrikken lå i et 14 fags baghus og maskinerne var anbragt nede i en kælder i højre side af bygningen når man står med ryggen mod Munkegade. Der er en sjov lille historie knyttet til fabrikken, indtil Nexø blev bombet i 1945 af Russerne, var fabrikken stadig intakt, men bygningen blev ramt af en bombe, familien fik naturligvis erstatning, også for de smadrede “maskiner og udstyr”. Efter bombningen blev bygningen jævnet med jorden, nede i den gamle kælder ligger de gamle maskiner gemt for eftertiden.

 

Den gamle hovedbog var/er i familien Perchs (te handleren fra københavn) varetægt først i 80erne. Det sidst tlf. nr. jeg har er 01-682907 . den nuværende ejer af munkegade har ikke hørt om hovedbogen . så spørgsmålet er hvor er den???

 

Hvis der er nogen der er frisk på denne eftersøgnings opgave så kontakt mig  ural@bnet.dk  Der en mange sjove historier i denne bog som det kunne være sjovt at studere.

 

Efterlysning: etiketter og historier fra fabrikken, og ikke mindst fotografier vil være dejligt.

Etiketter fra Nexø Bitter Og Mineralvandsfabrik


Denne etikette rest har jeg fundet i bunden af en grøn kork prop flaske

Billeder fra Nexø Bitter Og Mineralvandsfabrik


Faktura som jeg har fået af familien perch som ejede ejendommen hvor fabrikken havde til huse



Stuehuset i munkegade nexø