Historie

I 1873 blev Rønne Bryggeri og Mineralvandsfabrik startet, overfor J.P.Gads Bryggeri i Store Torvegade ved byåen. Bryggeriet blev startet af en række borgere fra Rønne bla. Købmand C.Hay – Købmand J.Kofoed og Bagermester H.P.M.Didriksen. De anmeldte Bryggeriet den 15 april 1874.

Allerede i 1876 begyndte man brygning af bayersk øl, og bryggeriet gjorde en stor indsats, for at få solgt deres varer over hele øen.

 

I august 1878 fik man bygget et nyt gæringshus og iskælder , der skulle bruges ifb. med brygning af bayersk øl som jo kræver køling.

 

I 1882 ændrede man bryggeriets navn til Rønne Aktie Bryggeri

 

I Rønne firma protokol fra 1887 består bestyrelsen af flg. personer Partikulier H.A.Engel – Partikulier R.I.B.Bolbro – Fotograf G.Støel – Købmand og Agent M.Christiansen. Det var kun den samlede bestyrelse der var bemyndiget til at underskrive på selskabets vegne.

 

I firma-register over Bornholms Amt fra 1891 står der flg. Aktieselskabet Rønne Aktiebryggeri, med bryggeri og mineralvandsfabrik i Rønne. Bestyrelsen: Partikulier Niels Jacob Wilhelm Bolbro – Agent og Købmand Mogens Christiansen – Skibsreder Jens Peter Folkmann – Partikulier Ancker Engel – Partikulier Jens Hansen Lyngberg alle i Rønne. Firmaet kan alene tegnes af den samlede bestyrelse.

 

I Bryggeri Tidende fra den 11/1901 skriver de at Rønne Aktie Bryggeri i sommer har fået indlagt maskinkraft og bleven indrettet til dampkogning. Det er det første Bryggeri på Bornholm, som anvender dampkogning.

 

I Bornholms vejviser fra 1902 er Rønne Aktie Bryggeris bestyrelse nævnt og den består af Partikulier Herman Kofoed – Formand Partikulier Johannes Koefoed – Forhv. Købmand Niels Schou – Heste handler M. Jensen – Ølhandler P.Jørgensen. Bestyrer er N.Lund.

 

Konkurrencen mellen de 2 Rønne bryggerier var for stor for bryggeriet og  ved en ekstra ordinær generalforsamling den 8 januar 1908 på Kocks Hotel tog man den endelig beslutning om bryggeriets salg til genboen Brygger Gad for den af ham tilbudte betaling af 41000,- kr. samt fribolig til Bestyren på Aktie Bryggeriet N. Lund i 10 år. Friboligen er det flotte bindingsværks hus der ligger lige syd for bryggeriet og det blev kaldt ræve huset.

 

Efter købet af bryggeriet, flyttede Gad sin virksomhed over i Akite Bryggeriets bygninger, hvor man drev bryggeriet indtil lukningen i februar 1967.

 

(Ølhandler P.Jørgensen solgte øl fra Ny Carlsberg i 1902 i lokal og i original aftapning . Annonce og etiketter klik under etiketter)

Etiketter fra Rønne Aktie Bryggeri

 












































Billeder fra Rønne Aktie Bryggeri

a5-hektolittermaal

Justeret hektoliter mål fra Rønne Aktie Bryggeri, jeg købte det af Brygger Gad, sammen med Gads hektoliter mål, som jeg har doneret til Bornholms museum, bemærk årstallet