Lebara Mobile – Ring til over 60 forskellige lande

lebara mobile

Lebara Mobile er et engelsk mobilselskab, der har afdelinger i mange lande verden over, herunder i Danmark. Lebara tilbyder både mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Deres priser er konkurrencedygtige, og det kan sagtens være en ide for dig og mange andre danskere af vælge abonnement på mobiltelefoni og/eller mobilt bredbånd hos Lebara. Hvad er det især, der adskiller Lebara fra andre udbydere?

Markedet er præget af skarp konkurrence, og det er tit detaljerne, der adskiller udbyderne fra hinanden. Lebara skiller sig ud især på ét felt, nemlig ved at tilbyde mobiltelefoni til en lang række lande verden over, inkluderet i deres mobilabonnementer.

Lebara tilbyder mobilabonnementer med taletid

Når du opretter mobilabonnement hos Lebara, får du mulighed for at ringe til flere end 60 forskellige lande i verden, hvor din taletid på abonnementet er inkluderet. Dette betyder, at Lebara Mobile specielt er interessant for dig, der har behov for at ringe meget til udlandet fra din mobiltelefon.

Helt konkret går det ud på, at du hjemme fra Danmark kan ringe op til enten mobil- eller fasttelefoner i en lang række lande, både i Europa og andre verdensdele. Argentina og Australien, Tyrkiet og Tyskland, og mange flere lande, som du kan ringe til, hvor din taletid i abonnementet er inkluderet.

Vi lever i en globaliseret verden, og mange af os har venner, familie, forretningsforbindelser i forskellige lande. Med et mobilabonnement hos Lebara kan du billigt komme i telefonisk kontakt med folk over det meste af Kloden. Alt dette gælder dog kun, så længe du er hjemme i Danmark og ringer til udlandet.

Sådan er reglerne for brug af mobilabonnementer inden for EU

Når du rejser med mobiltelefonen, er det noget andet. På Lebaras hjemmeside fremgår det, hvordan reglerne er for brug af mobilabonnementer inden for EU, og her er vilkårene nogenlunde som hos de fleste udbydere af mobilabonnementer. Du får en begrænset del af din taletid og din datamængde, som du kan bruge under ophold i andre EU-lande. Men det er stadig konkurrencedygtige betingelser.

Hjemme i Danmark er det sådan, at Labara betjener sig af Telia/Telenors fælles netværk, kaldet TT. Det er et godt netværk, som med 3G og 4G kombineret dækker 99% af alle danske husstande. Der er derfor næsten sikkerhed for, at du med Lebara vil have god dækning på din forbindelse i Danmark.

Til almindelig daglig brug i Danmark har Lebara udmærkede tilbud på mobiltelefoni, som fint kan klare sig på markedet. Så selvom du ikke nødvendigvis har brug for tit at ringe til folk i udlandet, kan Lebara fortsat være en mulighed for at få et billigt mobilabonnement. Men det er muligheden for opkald til udlandet, der for alvor adskiller Lebara fra andre udbydere.